I Café+ er alle velkomne til billig baristakaffe. Caféen fungerer både som en indgang til resten af huset, et fritidsjobtilbud til unge og et område for husets ungdomsklubber.
Caféen holder til i et stort og åbent lokale på gadeplan i vores bygninger på Emblasgade 175.
Her finder du både spil, bøger. langborde, sofahjørne og stik til din oplader – udover Københavns nok billigste kop kaffe.
Om vinteren er varmeblæseren på, og i sommerhalvåret kan du tage din iskaffe med udenfor i vores graffiti-farverige omgivelser.
Caféen drives som et samarbejde mellem unge, der er i beskæftigelsesforløb, samarbejdspartnere og medarbejdere hos KBH+.
Café+ er med andre ord et mødested med plads til store og små idéer, et sted til en rolig arbejdsstund, et fællesskab, et offentlig rum, en læringsarena og meget andet!
Så kom forbi til en kop kaffe med studiegruppen, vennerne, mødregruppen – eller bare dig selv!
Følg med i hvad der sker i caféen, og resten af huset, på vores Instagram eller i kalenderen.
Café+ er åben alle hverdage.
Mandag-torsdag kl. 09:00 – 16:30
Fredag kl. 09:00 – 15:00
Vil du vide mere? Så kontakt caféansvarlig i KBH+, Hugrún, på hugrun.bjarnadottir@askovfonden.dk eller på +45 92 15 98 16