På Projektet UNGSKAB og Projektakademiet startede 20 unge, der hurtigt sammentømres til et team. De forstår og accepterer hurtigt hinanden som klassekammerater og indgår i et fællesskab, hvor de skal lære hinanden at kende, blive inspireret af hinanden, få hjælp af hinanden, samarbejde med hinanden osv. På projektakademiet breder vi også denne øvelse ud til også at gælde for resten af omverden. For her er der også masser af fællesskaber at engagere sig i. Dette gør vi helt konkret ved at præsentere akademisterne for forskellige professionelle fagligheder gennem modeller, projektstyringsværktøjer og inspirationsoplæg. Dog mener vi ikke at man kan undervises til læring. Læringen opstår først i det øjeblik akademisterne tager deres nye viden med ud i samfundet og tester den af. Offentligheden bliver dermed et vigtigt læringsrum, hvor den nye viden bliver afprøvet i praksis, bliver skarpere og mere nuanceret fordi hver akademist nu kan lade deres egen erfaring tale. Derfor er vi inspireret af David A. Kolbs model for erfaringsbaseret læring, der netop har fokus på den rolle erfaring spiller for læring.  

Modellen understreger at læring er en cyklisk proces, hvor eleven undervejs skal indtage forskellige positioner i forhold til offentlighed. I den første fase af modellen, opstår der en erfaring, der får eleverne til at stille spørgsmål. I næste fase går eleven mere analytisk til værks, her skal der observeres og reflekteres hvilket får eleven til at danne en mening om den erfaring, eleven netop har oplevet. I tredje fase begynder eleven at vurdere og konkludere på situationen og formulere en teori, der kan dække den konkrete oplevelse, der førte til den nye erfaring i første omgang. Dernæst skal eleven afprøve sin nylavede teori i en nye situation og eksperimentere om teorien holder. Svaret herpå peger tilbage til det første udgangspunkt, hvor den nye viden uanset om den holder eller ej, er blevet en del af elevens forståelsesfelt og herfra eleven kan stille nye spørgsmål. Læring er i denne forstand altså ikke en fast størrelse, men noget der hele tiden sættes i spil igen, man kan kalde det en slags om-læring eller igen-læring, der hele tiden er med til at udvikle akademisternes kompetencer og viden. Dette vil sige at læringen begynder at tage form, så snart eleverne interagerer med offentligheden og undrer sig over hvad der sker.  

På projektakademiet er grænsen mellem klasseværelset og det omgivne samfund visket ud. I praksis foregår det på den måde at akademisterne fra dag ét laver reelle offentlige projekter. Dette sker i samarbejde med organisationer, kunder eller interessante samarbejdspartnere. Fælles for projekterne er at de er offentlige handlinger, der skaber konkrete forandringer for virkelige mennesker. Dette betyder at akademisternes erfaring konstant bliver sat i spil i forskellige fællesskaber i offentligheden.  

Men offentligheden eller samfundet er ikke kun et sted hvor akademisterne tester deres projekter af. Offentligheden bidrager også til Projektakademiets elever ved at deltage i vores undervisning, samt at det aktuelle erhvervsliv også spiller en aktiv rolle igennem mentorskaber, ekstern vejledning og som samarbejdspartnere.