I KBH+ er vi optaget af, hvad vi gør, hvorfor og med hvilken effekt. Derfor arbejder vi med værktøjet AIM for at indsamle dokumentation og viden om vores arbejde og blive klogere på, om vores arbejde rent faktisk virker for de mennesker, vi gør det for.
I AskovFonden har vi dokumenteret vores indsatser i 17 år. Vi har udviklet en model, der – via en statistisk, praksisnær og letanvendelig metode – giver mulighed for at måle og dokumentere effekten af sociale indsatser.
Modellen hedder Assessment and Intervention Model (AIM). AIM giver os ikke alene muligheden for at blive klogere på de mennesker, vi skaber forandringer for, men skaber også mulighed for at måle på effekten af de indsatser, vi iværksætter for de mennesker, der står i udenforskab.
Det betyder dels, at vi hver dag kan blive klogere på praksis og korrigere eventuelle fejlantagelser og indsatser, og dels, at vi kan få en vurdering af effekten fra de mennesker, som bruger vores indsatser.
Konsulentvirksomheden Analytisk Fællesskab har i 2024 evalueret vores pædagogiske arbejde med Kollegiemodellen og indsatsen med at støtte unge med hjemløsebaggrund.
Evalueringen er udarbejdet for Bikubefonden og har undersøgt de unges udbytte af indsatsen.
Evalueringen viser bl.a., at de unges livsmestring øges på en række centrale områder, herunder håndtering af psykiske udfordringer og grænsesætning, og at de får øget selvtillid og modstandskraft og tør drømme om et godt liv.
Læs hele evaluering og om erfaringerne og principperne fra Kollegiemodellen her.
Læs med i AskovFondens årsberetning 2025: Partnerskaber, potentialer og effekt. Den har fået sit navn, fordi partnerskaber er afgørende for, at vi kan skabe bedre vilkår for mennesker i vores samfund.
KBH+s resultater er præsenteret på side 52-60.